
K.F.U.M. startes
K.F.U.M. i Borbjerg, blev stiftet 31.maj, 1940 Der
havde i mange år været holdt karle og pigemøder,i
Hogager, Hesel og Skave med forskellige
ledere. Hvor længe ved jeg ikke, men da
mine Bedsteforældre: Trine og Hans Hornstrup
holdt sølvbryllup i 1894, fik de et stueur i gave,
med en sølvplade hvorpå der stod "Fra ynglinge og
pigeforeningen i Hogager". Så der har også på
det tidspunkt været en form for kristent
ungdomsarbejde i Hogager.
Da pastor Kristiansen kom til Borbjerg i 1936,
begyndte han , at holde ungdomsmøder i
Præstegården, og han blev ret hurtig valgt ind
i Holstebro - Struer kredsforbund, for
K.F.U.M. Dermed blev det aktuelt, at få
stiftet en forening. I den første bestyrelse,
var bl.a. lærer Søgård, som
var blevet lærer i Borbjerg efter nogle år i
Amerika, samt flere af dem der havde
ledet karlemøderne.
Gennem foreningen, kom vi mere med i kredsens
arrangementer, f.eks. Vinter og Sommerlejre,
Oktobermøderne i Holstebro, ligesom kreds sekretær,
Andresen i Struer, betød meget for ungdommen under
krigen. Hvor foreningens cykeludflugter også var med
til at styrke kammeratskabet, og det kristne
fællesskab.
Spejderarbejdet startes
Der opstod blandt nogle tanken om at udvide
arbejdet, blandt andet med et drengearbejde. Og ved
et K.F.U.M. møde hos Villiam Dyrholm i Skave
d.23.-2,1949. Blev det besluttet af en flok unge
mænd, at starte et spejderarbejde, foreløbig i den
østlige del af sognet.
Tirsdag d.1. marts, sammenkaldtes der til et
orienterende møde, i Hogager hos Tage
Hornstrup, hvor to førere fra Herrup Trop,
Magnus Pilgård og Harald Mundbjerg var
til stede, og gav instruktion i
spejderprøverne. Til stede var foruden værten, Chr.
Noes Mundbjerg, Andreas Bæk Rasmussen, Kresten
Vestergård Gunner og Arne Eskildsen, samt Karl Emil
og Niels Erik Hornstrup.
De følgende tirsdage holdtes der møder, skiftevis
hos Hans Eskildsen, Thomas Vestergård og Jesper
Hornstrup.
De nye folk deltog flere gange i træning sammen med
Herrup trop, og fire mand var med på Påskelejr på
"Humlum Strand”, sammen med troppene fra, Herrup,
Mejrup og Ulfborg. Det var en dejlig
solskinslejr, med masser af øvelser, og sluttede med
Altergangs-gudstjeneste i Humlum Kirke.
Startpatruljen havde nu flere selvstændige øvelser
og prøver.
Sidst i Maj blev der udnævnt et grupperåd, bestående
af: Søgård Pedersen, Anton Pedersen og som
repræsentant for K.F.U M.s bestyrelse Chr.
Mikkelsen, senere valgtes Lærer Øe,
Borbjerg, som forældrerepræsentant.
Ved samme lejlighed blev der underskrevet
førererklæringer af tre førere, og der blev til
Korpskontoret for K.F.U.M. spejderne i Danmark,
indsendt en ansøgning om optagelse i korpset, under
navnet "Hogager K.F.U.M. Spejdergruppe" under
2.vestjyske Division, "Storådivisionen"
Stiftelsesfesten. Holdtes Onsdag
d.l. Juni 1949 i Hogager skole. Festdeltagerne
blev bænket ved de festligt dækkede kaffeborde. Der
indledtes med en sang, hvorefter Tage Hornstrup bød
velkommen, og rettede en tak til alle som havde vist
interesse for sagen. En særlig tak
blev rettet til divisionschef, Åge Jensen,
Holstebro, og spejderne fra Herrup trop, som havde
været en god støtte i opstarten. Divisionschefen
holdt en kort appel, og
derefter aflagde Tage Hornstrup, Andreas Bæk
Rasmussen, Arne Eskildsen, Gunner Eskildsen, Kresten
Vestergård, Niels Erik Hornstrup og Karl Emil
Hornstrup spejderløftet, og førerne blev udnævnt.
Divisionschefen holdt festtalen, hvor han mindede om
en spejders kald og ansvar. samt udtrykte sin glæde
over, den nye trop, og udtrykte ønsket om at
arbejdet måtte lykkes, til gavn for den opvoksende
ungdom. Herrup spejderne underholdt med optrin og
film,
Pastor Kristiansen sluttede med andagt, og rettede
en tak til alle, som havde bidraget til, at
gøre aftenen festlig.
Kilde: Brødrene Hornstrup
|
Begyndelsen -
Det var begyndelsen, og nu skulle der så arbejdes:
De første møder var ikke særlig godt besøgt, sidst i
august kunne vi samle en halv snes drenge. Den 21.
september holdt K.F.U.M. en pakkefest i Skave og af
overskuddet fik spejderne 200 kr. Herefter gik
arbejdet nogenlunde. 18. december holdtes en fest i
Skave, og ved årets slutning var der 10 drenge og 4
førere. En gul Spejdertrop var gået ned nogle
år før, og derfra fik vi nogle Militær-spidstelte
m.m.
1950
Begyndte godt, der meldte sig flere drenge, og 9.
marts havde vi besøg af Jens Gråne, (korpsets
stifter). Troppens første lejr var en
Divisionspinselejr i Sevel, ved Stubbergård sø, det
var en forberedende træning til Korpslejren, 6.juni
oprettedes en patrulje i Borbjerg, med Jørgen Øe som
fører, og for dem var det en flyvende start at være
med på Korpslejren i Fredericia 10.-19. juli.
hvor troppen deltog med 11 drenge og 3 førere, det
var en stor oplevelse, at være en del af 7000
spejdere, på en lejr med lejrbål, konkurrencer,
natløb, regn og pløre, og ikke at forglemme, den
skotske trop med sækkepiberne.
1951
Begyndte med landspatruljekonkurrence, Pinselejr i
Kjelsmark busker, og sommerlejren var en cykeltur,
med første stop i Dølby ved Skive, derfra over
Hvalpsund til Strandby ved Farsø, derfra over Års
til Rold Skov og Rebild Bakker, næste dag gik turen
gennem Hobro til Vejrum ved Viborg, og sidste dag
over Viborg, Hald Ruiner, Dollerup Bakker, Karup og
hjem. Det blev en oplevelsesrig tur, som kunne
lade sig gøre, då der kun var få Biler på vejen.
1952
Arbejdet går støt, med møder, Weekends og
konkurrencer.
Sommerlejren var også en Cykeltur, vi lå hele lejren
på Kobberø strand i Thy, ved Nissum bredning, 5
patruljer, og vi er nu 25 drenge og 6 førere.
1953
Der er stadig godt gang i arbejdet. Pinselejren
afholdes i Brunshede i Fabjerg, tæt på Klosterheden
og Sommerlejren var, Distriktslejren i Rinkenæs ved
Flensborg Fjord, med Sol regn og en masse blæst,
samt Øvelse i de historiske egne ved Dybbøl og
Broager.
1953
Har man toppet må man dale. Da Jørgen Øe stoppede 1.
november 1953, stagnerer arbejdet i Borbjerg, men
hen på sommeren, begynder de tilbageværende
patruljer at vågne op, og der kom flere nye til.
Sommerlejren blev ved Lime strand i Salling, men vi
mangler førere.
1955
Stod i Korpslejrens tegn. Vi havde en
Pinselejr i Haderup, og ellers de almindelige
tiltag. Den 10. juli startede 13
mand med Bornholm som mål. Kl.10 fra Holstebro
station, og på lejrpladsen ca. kl. 8,30 næste
morgen. kl.11,00 startedes på udflugt til Hammershus
og Helligdomsklipperne, lejren blev en rigtig
solskinslejr, mede masse aktiviteter som hike natløb
og orientering, den værste gene var solskoldning.
Hogager Kirkes gamle klokke kom til ære og
værdighed, som lejrklokke, Tage fik lov til at være
ringer. Det blev betegnet som den største person
transport over Østersøen, nogensinde, med 8000
spejdere på tre dage
24-25. September var der lejr ved Stubbergård
sø, med natorienteringsløb, det blev ikke nogen
sucses, men os to som nogle aftener før, gik turen
igennem, havde en stor oplevelse det var det
prægtigste Nordlys vi nogensinde har oplevet.
1956
Der har i længere tid været spekuleret, i at få et
lokale til spejderne, og det blev til at vi byggede
en Hytte i ”Gryden" op mod skoven på Tage Hornstrups
mark. Det gav en del frivillig arbejde og der
var flere forældre, som tog et nap med. Hytten blev
en god hjælp i patruljearbejdet, nu havde de et sted
at samles, som var deres egen.
Kilde: Brødrene Hornstrup

Spejderhytten
som lå på et lille hede areal, der tilhørte
Tage Hornstrup. Foto Anton Meldgaard
|
|