3. Karl P - Hansen, 1892-1921, født 29. August 1860 i Errindlev ved Rødby. (Gdr. H.). Dimitteret. pr. Gedved 1883, ved Landvæsen, Højskolelærer, Soldat i 17 Mdr., arbejdsløs, Biskole. 1 År, Friskolelærer i 2 år, Bonde karl ½ År i Sønderjylland, Arbejdsmand. Friskolelærer. i  2 År, 1/11 1892 L. i Hogager, indtil 1. .august 1921, bosat i Holstebro. - Gift 1. Maj 1894 med Bodil Jørgensen, f. 18. Marts 1858. død 11. September 1910. begravet. i Hogager. - En Søn: Frede Hansen, lærer ved Rødding Højskole, - Gymnastiklærer.

Laust Vestergaard fortæller her om Karl P Hansen:
I 1892 var både Hvam og Hogager Lærerembeder ledige, Lærer Simon Nielsen fik Embedet i Hvam, og Karl Hansen der havde søgt begge Steder, fik så Hogager efter Petrus Kristensen. Hansen havde Eksamensbevis, for efter Opholdet på Askov tog han til Gedved Seminarium. Efter nogle få Måneder gik han op til den afsluttende Eksamen og fik Karakteren Ej uduelig, det var andre Betegnelser man brugte for Eksamen dengang. Han var først Vikar på Holsted - eller Grindsted egnen, hvor der var en Skytteforening og bedste Skytte fik som Præmie en ny Riffel, model 1867, som Hansen vandt, og som nu findes på Museet i Holstebro. Derefter var han Lærer ved Morten Larsens Friskole i Holstebro, inden han kom til Hogager, hvor han var til han blev pensioneret i 1921. Han var meget interesseret i Mekanik, f.eks. reparerede han Omegnens Stueure, han hentede dem og afleverede dem i gangbar Stand. Han var også omme hos os i Vestergård for at se en Høstmaskine (Aflægger) som vi havde fået, bare for at sætte sig ind i hvordan Maskineriet fungerede. Som Lollænder var han kommet herud på den jydske Hede, der blev engang spurgt fra en højere Myndighed, hvor stor Legepladsen var til Skolen, den beskrev han til dem, til flere hundrede td. Land. En tilflyttet Mand havde indladt sig i Diskussion med Lærer Hansen, hvor de nok langtfra var enige, det ene Ord tog det andet, og da der var kommet en Lov om at en Lærer kunne afskediges, hvis der var et vist Flertal for det i Skoledistriktet, udtrykte Manden i Diskussionens Højdepunkt, at det skulle han nok se at få ordnet, hvortil Hansen svarede: Tror du jeg er bange fordi der er en Hankat der mjaver?
Den første Manden henvendte sig til var en Fætter, men da Sagen var fremlagt for denne sagde han: Luk de øwn op o sir dæ om, do render jo som en Nar, trovr do vi vel å med wor Dejn som vi hår gon te Skurl te, Nej, og så blev Sagen henlagt. Jeg tror nok vi var meget gammeldags på flere Måder, Hogager var som en Blindtarm af Sognet, det var dæer Kragerne vendte. Dejnens Drenge var lige så jydsk i deres Sprog som os, de benævnte deres Forældre som Fåer og Muer som vi andre, og Bedsteforældrene som Gammelfåer og Gammelmuer. Enkelte Gange fremskaffede Lærer Hansen en Foredragsholder, Mødet blev bekendtgjort med Skolebørnene, og når vi kom hjem lød det noget lignende: A sku sej fræ æ Dejn, te der kommer en fremmed Mand i æ Skuel i Mår Awten. I Skolen hed det sig at vi sad efter Dygtighed, dog med en enkelt Undtagelse, da Degnens Drenge aldrig kom til at sidde øverst, endskønt de uden Tvivl var berettiget til det, vi andre Skolebørn havde et ualmindeligt godt Forhold til disse Drenge. Gymnastikken foregik ved Skolebordene med: Arme stræk Arme bøj Hofter fat o.s.v., i Frikvartererne spillede vi mest Pind, Boldspil var der intet af. På Legepladsen var der opstillet noget som kaldtes æ Kravlværk, det var tre svære Planker, to af dem var nedgravet lodret i Jorden, den tredje var Overligger, hvori der var fastgjort Slynger og Trapez, hvori vi kunne lave de nydeligste Svalereder, der var også anbragt Ringe i et Par stykker Reb, dette blev flittigt brugt i Frikvartererne. Men den store Sensation indtraf da vi fik overdraget en Buk, som var kasseret i Trabjerg, den blev anbragt på Kanten af en Sandgrav, som var på Legepladsen, og så gik det løs. Om Morgenen begyndte vi som Regel i Skolen med at synge: I østen stiger Solen op, og når enhver drog til sit sluttede vi ofte med: I alle de Riger og Lande. Den store Klasse gik i Skole to halve Dage om Sommeren, men fire Dage om Vinteren, og omvendt med den lille Klasse. Jeg tror Hansen var en dygtig Lærer, fik vi for lidt lært var det vor egen Skyld, i det store og hele holdt vi af ham som han var. Det lå i Luften, at vi skulle være flittige og gode Samfundsborgere, og udfylde vores Plads dâer. Lærer Hansen ordnede selv de fleste Reparationer på Skolen, uden Vederlag, det var billigt for Kommunen. Når vi begyndte i Skolen stillede vi med Tavle, Griffel og en A.B.C. Vi betalte selv for disse Ting, som kunne købes hos Læreren som lå inde med et helt Lager af disse Ting, og fremskaffede det pr. Post fra Boghandleren i Holstebro. Engang stod der på Bestillingen et Spanskrør til Skolebrug,
(spanskrør, rotting, stængel af spanskrørspalmen, tidligere brugt strafferedskab i skoler. Ifølge lærerinstruksen fra 1814 havde læreren ret til at straffe børn under 10 år "med et lidet Riis; de større med en tynd Tamp uden Knuder". I Københavns Kommune kunne der i 1844 straffes "med en tynd Tamp uden Knuder eller med en Rotting, men ikke med Riis, og kun med Slag paa Ryggen". I 1860 var brug af "et tyndt Spanskrør" tilladt, fra 1938 dog kun i enden og uden på tøjet med "Slag — ikke over 3". Først i 1967 blev legemlig afstraffelse i danske skoler afskaffet.)
 vi var meget spændt på hvad dette Apparat skulde bruges til, det lå på Pulten, men dets Levetid blev kort, for vi kunne ikke holde Fingrene fra det i Frikvartererne, med det Resultat at det gik i Stykker. Vi var spændt på det videre Forløb, men heldigvis var Degnen i godt Humør, og Sagen blev henlagt, der blev ikke nævnt et Ord om det. Lærer Hansen gjorde ingen Forskel på høj eller lav, rig eller fattig, heller ikke over for Børnene i Skolen.
 ( Karl P Hansen er sammen med hustruen Bodil Jørgensen begravet på Hogager Kirkegård, Hvor sønnen Frede også ligger begravet.)

Hogager skole 1928 - til venstre ses gavlen af den første skole.

4. Karl Højberg, 1921-31, født 13. marts 1889 i Lyngs på Thyholm. (husmand. Peder Højberg).dimitteret. Nørre Nissum 1916. 4. januar 1917 vikar i Resen v. Struer. 26. marts 1917 vikar i Vinding ved Holstebro, 1. Juli 1917 vikar i Mosegaard i Timring, 13. december 1917 vikar i Alstrup 15. Juni 1918 vikar og 1. august 1918 andenlærer i Debel på Fur, 1. november 1921 lærer i Hogager. død 1. april 1931. gift 19. august  1919 med Kirstine Johansen, født 11. november 1891 i Tambohuse, Søndbjerg Sogn i Thy. (Fisker Johansen)  7 sønner.

LÆRERINDER.
1. Mette Kirstine Jensen, 1919-23, født. 1 Juli 1893 i Kølvraa ved. Karup snedker J. dimitteret Sorø 1918, lærerinde  i Hogager, 1923 lærerinde i Ellinger pr. Højby, derefter lærerinde i Ubby ved Kalundborg.

2. Dorthe. Kathrine Myrhøj, 1923-25, født 4. Juni 1900 i Vindblæs Gdr. M . Dimitteret. Vejle 1923, vikar og siden fastansat i Hogager, 1925 lærerinde i Hjerk i Salling, indtil 1. september, 1927.-gift med Købmand Laust Vestergaard i Hogager. (Begge ligger begravet på Hogager kirkegård)

Anne Marie Højgaard                            Gravstenen på Sahl kirkegård
3. Marie Højgaard, 1925-, født 24. januar 1893 i Højgaard Sahl Sogn. (Gdr. Peder H.). dimitteret. Th. Lang 1924, lærerinde  i Sdr. Omme, fra 1925 til sin død i Hogager i 1951. (Marie Højgaard ligger begravet på Sahl kirkegård. Ved begravelsen var der et stort ligfølge blandt andet var alle elever fra Hogager skole  til begravelsen og tog afsked med deres afholdte lærerinde.)


4. N. H. J. Bruun, Førstelærer, er født den 28. Juli 1896 i Harboøre som søn af murermester C. M. Bruun og hustru. gift 1930 med Theodora Bindesbøl. dimitteret fra Nr. Nissum Seminarium 1919. Lærer ved Seminariet i Nr. Nissum 1919—21, derefter indtil 1929 forhindret i skolegerning på grund af sygdom, andenlærer ved Borbjerg Kirkeskole 1929—31, siden 1. Juli 1931 førstelærer ved Hogager Skole.

5. Christen Jensen  1934 - 1942

Christen Jensen 1934 - 1942
Dimitteret fra Ranum seminarium. Lærer ved Pindstrup skole indtil 1934 hvor lærer Jensen blev 1. lærer ved Hogager skole i 1934. Lærer Jensen var meget aktiv i Hogagers udvikling bl.a. ved etablering af Volstrup Mosebrug. I 1942 flyttede han til Ans hvor han blev 1. lærer i den noget større skole.


Laurids Søgaard Pedersen
6.Laurids Søgaard Pedersen Laurids Søgaard var land­mandssøn, opvokset i Hårby ved Skanderborg. Han begynd­te selv ved landbruget, men efter et ungdomsskole-ophold fik han lyst til at læse Han tog præliminæreksamen og få en seminarieuddannelse. Det fik han i 1925 på Gedved Se­minarium. Efter tre år som lærer ved Ramsing skole i Salling