Kirken - blev bygget i 1899
og havde status af kapel indtil 1924

Baggrunden for oprettelsen - Lærer Karl Hansen i Hogager var fore­gangsmanden i bestræbelserne på at få bygget en kirke i Hogager. Begrundelsen var bl.a., at gamle og svagelige havde for langt til kirke -(Borbjerg kirke).

Det skulle på Forhånd synes håbløst med de få Beboere. Men en Gang Karl Hansen havde været ude med en Liste til Underskrift, kom han ind til et Par gamle Folk. Manden sad og læste i Bibelen for sin Kone, for de kunde ikke komme den lange Vej til Kirke. Og Folk var flittige Kirkegængere. Der opstod da den Tanke, at han skulde bygge dem en Kirke.

Det første Møde om Sagen holdtes 17. Maj 1895. Der nedsattes et Femmands - Udvalg til at arbejde for Sagen. Udvalget bestod af Lærer Hansen, Hans Hornstrup, Kr. Vestergaard (der skænkede Grunden til Kirken), Esper Abildholt og Kr. Østergaard.

De samlede 1787 Kr. ind hos Beboerne, og Lærer Hansen skrev 300 Tiggerbreve til Folk rundt i Landet. En sjællandsk Bonde, Niels Peder Møller, Stenlille, sendte 100 Kr. På Grund af en forkert Fremgangsmåde forsinkedes Sagen, så Finansudvalgets Bevilling først forelå i 1898.

Typisk for Beboernes Beskedenhed er, at man havde regnet med at bygge et tarveligt Kapel til 3500 Kr., men Finansudvalget ville ikke gå med, medmindre der blev bygget ordentligt, og det vilde blive for mindst 8000 Kr. Dette Beløb fik man da, skønt man kun havde bedt om et meget beskednere Bidrag fra Staten.

Den 26. April 1899 kunde Grundstenen nedlægges. Der blev talt af Provst Møller og Pastor Jacobsen. Knapt et halvt År efter kunde Kirken indvies af Biskop Gøtzsche, Ribe.

Man kan måske fornemme lidt af Lærer Hansens Glæde ved at læse, hvad han skrev i Protokollen:

Beboerne i Hogager samlede selv 2000 kr. sammen og fik et statstil­skud på 8000 kr. til kirkens etable­ring. Dette skyldtes daværende fol­ketingsmand Mølgaard Nielsen, der havde gode forbindelser til statsmi­nister I. C. Christensen. Arkitekt for kapellet var Bentsen fra Vallekilde.

Grundstensnedlæggelsen blev fore­taget i foråret 1899 af provst Møller fra Ølby, og indvielsen blev foreta­get den 15. oktober 1899 af biskop Gøtzsche, Ribe.

Tak da Hundred Tusind Gange Fader vor i Jesu Navn, Så dig takker Slægter mange end i Daners Fødestavn, til i dit Jerusalem, hvor vi glemmer Kødets Hjem, Nytårssalmen Kristne sjunge alle med hinandens Tunge.

Den gamle altertavle -
Der var ingen altertavle ved indvielsen i 1899, men kort tid efter blev der skænket en af kirkedistriktets beboere. Altertavlen forestiller Jesu opstandelse Påskemorgen (kopi ef­ter Carl Bloch). Altertavlen er nu placeret i kapellet.

Tilbygning - I 1924 blev der bygget kor til kapellet, som på ny blev indviet, men nu fik status som kirke. Indvielsen var 29. december.

Døbefonten - er en granitfont fra 1899, og dåbsfadet er fra 1974. Det blev skænket af Borbjerg Menig­hedsråd ved 75-års jubilæet.

Tårnet - I 1924 fik kirken et nyt klok­kespir, der var 8-kantet, til erstat­ning for det gamle, der var 4-kantet. I 1977 blev der bygget nyt tårn, som også er våbenhus

Hogager Kirke er fra 1899 og havde status af kapel indtil 1924. Kirken har løbende gennemgået forandringer. I forbindelse med kirkens 100-års jubilæum i 1999 gennemgik kirken en større restaurering. Den gamle altertavle, der forestiller Jesu opstandelse påskemorgen, er en kopi efter Carl Bloch og er nu placeret i kapellet.

Den 15. Oktober er det 50 År siden, Hogager Kirke blev indviet. At Kirken blev bygget på et så tidligt Tidspunkt skyldes især Lærer Karl Hansen. Han var kommet til Hogager som Lærer i 1892. For Hogager dengang og Hogager nu er to vidt forskellige Ting. Dengang lå der fem fattige Hedegaarde og en lille, stråtækt skole, nogle små Huse langs Vejen fra Skave, og enkelte andre spredt ud over den store Hedeflade. Mod Nord og Øst skærmedes Egnen af den store Statsplantage, men mod Syd og Vest var der frit Udsyn ud over endeløse Mose- og Hedestrækninger med Tvis og Hodsager Kirker i Baggrunden. I min Opvækst var Kirken som Regel fyldt hver Søndag til Gudstjenesten, ja ofte overfyldt, sådan at Knæfaldet også var besat, hver Husstand var som Regel repræsenteret både af Unge og ældre, også fra Hesselaa, Hesel og Skave, og mange derfra er også begravet på Hogager Kirkegård, også P. Hesselaa skønt han mente at, han havde så mange Minder fra Borbjerg Kirke, at de ville blive ved med at høre til Borbjerg Kirkedistrikt, og sådan blev det. Da Kapellet i 1924 var 25 år gammel, og som sagt var for lille, blev der bygget et Kor til, og samtidig blev det firkantede Spir, som ikke så godt kunne holde til Klokken, erstattet af et ottekantet, og Kapellet blev genindviet som Kirke, den 28. dec. 1924.

              

	Asger Petersen 2007 -
Lars Palle 1987 - 2007	Hans Fester Thaysen 1977 - 1987
Ejner Krogh 1964 - 1977	P B Kristiansen 1936 - 1964
Svend Gunnar Jul-Rasmussen 1923 - 1936	L..L. Meldgaard 1917 - 1923
J.PC. Wernberg-Møller 1908 - 1916	J Jacobsen 1899 - 1907

Hogager Kirke Maj 2008

Ejnar og Klara Fleng, Besluttede at de engang skulle skænke Hogager Kirke en gave, så i 1999 da kirken blev restaureret, fik Ejnar Fleng mulighed for at forære en ny messehagel, en værdifuld gave, et varigt minde som alle med taknemlighed vil glædes over.

Fhv. gårdejer Ejnar Fleng (til venstre) har foræret det flotte nye messehagel til Hogager Kirke. Til højre ses sognepræst Lars V. Palle i messehaglet, der er lavet af kunstneren Helle Scharling og og tekstildesigneren Marianne Rasmussen. - Foto: Tommy Kofoed.

Glasmosaikruden er udført af Helle Scharling, Californien. Hovedlinierne er et kors/krusefiks. Ved nærmere iagttagelse vil man kunne se flere tegninger, der henviser til beretninger fra Det Nye Testamente. Bl.a. Peters fiskefangst. Den sidste nadver. Helbredelse af den døvstumme etc. Kirken er malet i stærke pastelfarver, der yderligere forstærkes af de mange halogenlys.

Hogager Kirkes modernisering før 100. års jubilæet

Planerne om et nyt alterparti, som havde være diskuteret nogle år, fik ny næring i 1993, da man i Kristeligt Dagblad kunne læse om Uhre kirke ved Brande, som havde fået indsat en stor mosaikrude i korgavlen. Menighedsrådet kontaktede arkitekten, som var Kristian Kristiansen fra Brande, og fik kirken forevist og senere besøgtes også Hjallerup kirke, som har en lignende rude. Menighedsrådet syntes godt om idéen, og arkitekten udarbejdede en skitse, som også omfattede radikale ændringer af kirkerummet. Det blev dog pure afvist af de kirkelige myndigheder, men efter at der var lavet en mere skrabet model, og man havde fået kunstneren Helle Scharling fra Californien til at lave et udkast til mosaikruden, lykkedes det endelig med hiv og sving at få projektet godkendt, og der står nu en smuk og farverig kirke parat til jubilæet. Som det ses, er der sket mangt og meget i årenes løb af fornyelser og forbedringer, der jo nok dels skyldes et aktivt menighedsråd og dels at det i tidens løb har været muligt at få midlerne bevilget af de kirkelige myndigheder. Kilde: Karl Emil Hornstrup

Da Lærer Karl Hansen fik Lærerembedet i Hogager efter Petrus Kristensen, var han ugift. Han var fra Rødby egnen, men ikke længe efter blev han gift med Bodil Jørgensen fra Kalundborg egnen, de havde truffet hinanden på Askov, og straks efter begyndte Hansen at arbejde på at få en Kirke bygget derude på Heden. Der blev sammenkaldt til møde om Sagen. Pastor Kuhlman var tilstede, men ville ikke i Udvalget, da han mente det var en ide der aldrig blev til Virkelighed, men han skulle nok forrette Gudstjeneste i den, hvis den blev bygget. Et Udvalg blev valgt og kom til at bestå af: Lærer Hansen (Formand), Chr. Østergård, Esper Abildholt, Hans Hornstrup og Chr. Vestergaard. Efter flere års grundig Forarbejdet Hansen blev Kirken bygget i 1899, og indviet den 15. Oktober. Uden Tvivl den største Milepæl i Hogagers Historie. Ved Kirkens 75 års Jubilæumsfest i 1974 var der forfattet en Sang af daværende Sognepræst Ejnar Krogh, på Melodien til "Der dukker af Disen".

1) Den Kile af Sognet her længst mod Sydøst, omkranset af Mose og Skov. gav tidligere vistnok så karrig en Høst, før Lyngtæppet kom under Plov. Men Hogager folket var hårdført og stærkt, og ud gør et Samfund for sig. Nu trives det smukt, af Muldlagets Frugt, med Vilje at bane sig Vej.

2) At mennesker trænger til mere end Brød, behjertede Fædre forstod, men Vejen til Kirken, hvor Guds ordet lød, var lang når man gik på sin Fod, dog, Degnen fik Samling på Kræfterne skabt, de stred for et lille Kapel, og Glæden var stor, blandt Hogagerboer, da Kirken blev rejst blandt dem selv.

3) Ja Bondekulturen var enkel og from, i Lyngen de plantede Guds Hus, til Pause i timeligt Slid der de kom, at lytte til Evigheds Sus, trekvart Sekels Tid har til Andagt det kaldt, nu haster de travle forbi, men hør det enhver, som Huset har kær, gør Brug af dets Pauseværdi.

Hogager Kirke 1924

Hogager Kirke 1899
Nu er det en Selvfølge at Kirken ligger der, men det var det langt fra i 1899 da den blev bygget, Pastor Kuhlman ville ikke i Udvalget, da han mente at det var en ide som aldrig blev til noget, men efter års Forarbejde kom den alligevel. - Ved 50 års Jubilæet fremdrog Pastor Meldgård visse Træk fra hans Tid som Præst her, og mindedes fire ældre Enkekoner, når de kom ind i Kirken til Gudstjeneste i blankpudsede Søndagstræsko og sort Hovedtørklæde og Sjal og med Salmebogen i Hånden, han nævnte dem ikke ved Navn, men det var Dorthe Abildholt, Dorthe Brunebjerg, Mette Søndergård og Stine Vestergård, Kvinderne sad altid til venstre i Kirken og Mændene til højre, Mændene brugte sorte Lastingskraver. I min Opvækst bestod Drengenes Klædedragt af et Par Bukser som gik til Knæerne, et Par hjemmelavede Hoser med Strømpebånd, en Trøje og en strikket Hue med Top som Hovedbeklædning,