Folkemusikhuset i Hogager

Her er forhistorien for Folkemusikhuset, ganske kort: I løbet af 1960erne blev forskere ved Dansk Folkemindesamling klar over, at det ikke stod så slet til med dansk folkemusiktradition, som man troede. Rundt om i landet og i byerne fandtes stadig folk, som var bærere af dansk folkemusiktradition og brugte folkesang og spillemandsmusik i hverdagen. Det lykkedes medarbejdere ved Dansk Folkemindesamling at finde frem til flere tusinde, som sang eller spillede, og en stor masse værdifuldt materiale blev indspillet på bånd eller på anden måde bevaret for eftertiden og gjort tilgængeligt for hvem, som var interesseret heri.

Begyndelsen blev gjort i april 1971. Kulturministeriet gav et éngangsbeløb på 40.000 kr. til etablering o. lign. samt 73.000 kr. som første del af en treårig bevilling, især til aflønning af medarbejdere fra folkescenen, nemlig Ingeborg Munch og Evald Thomsen.

Dansk Folkemindesamling bidrog 1971/72 med ca. 115.000 kr. til aflønning af to fagligt uddannede medarbejdere samt 54.500 kr. til driften plus et éngangsbeløb på 10.000 kr. til fremstilling af grammofonplader. Endvidere forskelligt lydteknisk og kontormæssigt udstyr. Holstebro kommune stillede vederlagsfrit lærerboligen i Hogager til rådighed for et år og ofrede 50.000 kr. på istandsættelser og bygningsmæssige ændringer til formålet.

Folkemusikhuset blev nu som selvejende institution etableret  i 1972, med en selvstændig bestyrelse og med Thorkild Knudsen som leder.
Det således etablerede "Lille Folkemusikhus" har fungeret efter hensigten: lærerboligen i Hogager er blevet flittigt brugt som et mødested og en fælles arbejdsplads for folk og forskere, og en del af aktiviteterne er blevet gjort tilgængelige i skriftrækken FMH Information.

Folkemusikhuset har haft omkring 1000 "gæstedøgn" det første år med visesangere og spillemænd fra den gamle og den ny folkescene. Sådanne folk har både i bearbejdet og ubearbejdet form efterladt et broget indtryk i skrifter og i lydoptagelser af sang og musik og vilkår på folkescenen i dens forskellige former.

Herudover er det værd at nævne, at folk fra "Det lille Folkemusikhus" har leveret folkemusik til utallige lejligheder overalt i landet, især på sociale og kulturelle institutioner. På lokalt plan er det især smeden i Hogager og husorkestret, som tager ud. Denne virksomhed hviler økonomisk i sig selv.

Ingeborg Munchs og Evald Thomsens indsats og betydning har været stor ligesom folk fra Hogager har gjort en stor indsats for Folkemusikhuset såsom Børge (smed ) og hans hustru Elly har været med til at levendegøre Folkemusikhuset +( mange flere som jeg på nuværende tidspunkt ikke kender navnene på)

Smed og spillemand Børge Christensen

Fra Annelise og Thorkild Knudsen, Folkemusikhuset i Hogager, har vi modtaget følgende mindeord over Børge Christensen:

Da Folkemusikhuset kom til Hogager i 1971, ville skæbnen, at huset fik smedens til nabo, Børge og Elly Christen­sen. Det betød, at vestjysk folkemusik, ord og toner og danse, fik en rigtig og stor rolle i Folkemusikhusets liv og dermed i den folkemusik­bevægelse, som efterhånden groede op over hele landet.

Det vil tage lang tid at gøre Børge Christensens folkemusikalske bo op. Hans musik bruges alle vegne. De fleste melodier havde han arvet, måske fra faderen, som også spillede med og også var smed. Andre gode melodier fik han, når han besøgte gamle eller glemte spillemænd i Vestjylland. Men mange stykker lavede han selv, tit uden at tænke over at han skabte ny musik og nye danse, sammen med smedekonen Elly Chri­stensen.

Rundt om i landet kalder de unge spillemænd musikken for Smedens Fynboer, Smedens Valse, Smedens Hopsaer. Men det er såmænd ikke altid, de ved, at smeden, det er Børge Christensen fra Hogager - som er død nu.

- Du er smed, og du er spillemand, hvad kan du bedst Ude? Sådan blev Børge mange gange spurgt.

- Når jeg arbejder med jern og ild, ved essen, så er det lige godt at være smed, som det er at være spillemand, med fiol og dans. Men efterhånden kan der gå uger og måneder, hvor en landsbysmed ikke har ild i essen. Én laver alt muligt an­det...

Børge Christensens instrument var violinen, spille-mandsviolinen. Sammen med Folkemusikhuset udviklede han en metode til oplæring i spillemandsmusik, en natur­metode som bygger på de - mester-lærling forhold, han kendte fra sin virksomhed som smed.

I de seneste år tog Børge Christensen fat på de ældste dansemelodier, som vi kender til i Danmark. Mange af dem går tilbage til middelalderens spillemænd, legeme, og vi har tit kun spor af dem i de ældste spillemands bøger og i gamle visehåndskrifter: vestjysk To-spring eller Harboskræp, jy­ske polskdanse og menuetter, kædedanse og ballademelo­dier. Hvordan lyder den mu­sik, når stykkerne går igen­nem en vestjysk spillemand og hans fiol? Smeden kom et stykke vej med den musik, men han blev ikke færdig med den. Og Folkemusikhu­set må nu prøve at komme videre med denne opgave, le­vendegørelsen af vore ældste melodier og danse, uden Bør­ge Christensen. Det bliver svært.

På alle måder og i mange egne af landet bliver det svært at komme videre uden Sme­den fra Hogager 

Mindeord

På vegne af de unge og medarbejderne ved Amtsungdomscentret har vi modtaget følgen­de mindeord over smedemesteren og spillemanden Børge Christensen fra Jens Pingel:

 Smedemesteren og spille­manden Børge Christensen, Hogager, er død. Hammeren ligger ledig ved ambolten, på bordet ligger buen ved violinen. For en stund er alt stille, sorgen og savnet fylder for meget, men i ørene i sindet, og i kroppen svinger jernets lyd og buens valsestrøg.
 Hos os har du sat et varmt og tydeligt minde, Børge. Utallige aftner som spillemand for børn, unge og gamle ikke bare i Folkemusikhuset i Hogager og i Amtsungdomscentret, men også på højskoler, kurser og baller over hele landet har du sat dine spor. Nye generationer af spillemænd har du givet inspiration og undervisning. Nye generationer har du indviet i smede håndværkets kunst. Dansen har du og Elly givet nye sprælske variationer. Du har hjulpet os meget på Amtsungdomscentret, er blevet elsket og respekteret for din ro, stabilitet og professionalisme. Unge går med dine håndsmed knive ved bæltet og vore skibe bærer dine håndsmedede beslag. Som fortæller vil vi også huske dig, en sen eftermiddag i køkkenet, hvor du fortalte om dine smedeforfædre og dine oplevelser under besættelsen. Vi vil altid mindes dig som en stor, beskeden, ven og læremester.

Holstebro Dagblad
Elly og Børge Christensen i Hogager har solgt smedjen for at hellige sig folkemusik

Smeden i Hogager er blevet kendt inden for dansk folkemusik gennem de senere år. Nu ombytter smeden Børge Christensen for alvor hammer og ambolt med bue og violin. Til overtagelse 1. marts har Børge Christensen og hans kone Elly solgt i forretningen til  en  tidligere lærling, Chr. Uhre Madsen,   Elly og Børge Christensen i har hørt til Folkemusikhusets nærmeste medarbejdere, siden Folkemusikhuset kom til Hogager for knap ni år siden. Børge Christensen som spillemand og Elly som folkedanser og nu også som »spillekvinde«, idet hun har lært at spille violin hos Thorkild Knudsen, i Folkemusikhuset.

Elly og Børge Christensen har igennem nogle år lukket smedjen hver mandag og arbejdet i Folkemusikhuset. Desuden har de virket som lærere ved Holstebro Højskole og nu som aftenskolelærere ved ungdomscentret i Holstebro.

Ingen guldgrube
Børge Christensen har arbejdet i smedjen, der har tilhørt hans far, fra han var 17 år. For 15 år siden overtog han I selv forretningen

Efterhånden blev det vanskeligt at forene både forretning og musik, siger Børge Christensen, og vi har nu valgt at tage springet fuldt ud og har solgt forretningen. Vi skal begge nærmere tilknyttes Folkemusikhuset, og vi glæder os til at kunne bruge niere tid på musikken.

Kan I klare jer økonomisk? Folkemusikhuset har jo begrænsede midler til rådighed.

Vi kan ikke regne med en løn, som vi kan eksistere af, men Thorkild og Annelise Knudsen vil prøve at sikre os et vist beløb. En landsbysmedje er jo heller ikke nogen guldgrube, og vi har aldrig været bange for at bestille noget, så det går nok, mener Børge Christensen.

Børge Christensen lærte at spille violin hos sin far, der spillede til familiefester og lignende på egnen. Som ung fortsatte Børge Christensen og hans brødre traditionen.

Omkring en tredjedel af dansemusikken dengang var stadig de gamle folkemelodier til hopsa, polka, turdanse og lignende, siger Børge Christensen.

Smeden blev fristet
Men efterhånden blev violinen lagt på hylden, da smeden fik travlt med hammer og ambolt. Og han havde ikke rørt den igennem mange år, da Folkemusikhuset kom til Hogager. Her fristedes han en dag af spillemanden Ewald Thomsens musik og fandt violinen frem. Dermed begyndte samarbejdet.

Elly Christensen har igennem årene gjort et stort arbejde med folkedansen, som hun har lært, fortrinsvis ved selv at gå til dans som ung. Nu spiller hun også anden violin sammen med Annelise Knudsen.

Skal være i hovedet
En spillemand skal også helst kunne danse, siger Børge Christensen. Folkemusikken og dansen har altid hørt tæt sammen. Man skal kunne danse for at få den rigtige rytme i musikken. Det kan knibe for nogle af de unge musikere, og det er synd, hvis, folkemusikken bliver ødelagt. For folkemusik er ikke kun et spørgsmål om at kunne læse noder og spille derefter. Det er noget med rytme og fornemmelse. Selv kan jeg noder til husbehov. Man skal man spille folkemusik, skal man kunne melodierne udenad. De skal være inde i hovedet.

De gamle melodier, jeg kan, og som nu er optaget og nedskrevet i noder ved Thorkild og Annelise Knudsen, er melodier, jeg har hørt og lært som ham og ung. Selv har jeg også lavet omkring 15 melodier i den gamle tradition. De er dukket op mens jeg har stået og spillet og i folkemusikhuset har man sørget for at optage dem ellers var de nok forsvundet igen.

Folkemusikhuset arbejder i øjeblikket på to lærebøger, Folkemusikhusets Spillebog og Folkemusikhusets Dansebog. Elly og Børge Christensen er: nærmeste medarbejdere ved de to bøger, der bl. a. bygger på deres kendskab til folkemusik og dans.

Elly og Børge Christensen har også igennem årene været meget omkring og samlet materiale sammen med Thorkild og Annelise Knudsen.

Se dem live op!
Nogle af de største oplevelser, synes jeg, har været, når vi har besøgt gamle spillemænd her i Vestjylland, siger Børge Christensen. Gamle mennesker, som ikke har spillet i mange år. Se dem live op over, at nogen igen virkelig gider høre det, de kunne engang. Og opleve hvordan de i løbet af kort tid atter mestrer violinen, så man kan høre, hvor meget de har kunnet og stadig kan.

Meget at samle op
Det er et meget stort arbejde, Annelise og Thorkild Knudsen har lagt her i Vestjylland, siger Børge Christensen. Det var deres egen idé, at et folkemusikhus skulle placeres i Vestjylland, fordi de mente, der måtte være meget mere at samle op og bevare. En tanke man nok ikke fra starten var helt indstillet på i Folkemindesamlingen, som Folkemusikhuset hører under. Men det viste sig, at Annelise og Thorkild Knudsen fik ret. Der var og er utrolig meget, som ellers ville være gået tabt. Vi har jo altid været lidt bagefter udviklingen her i Vestjylland, og derfor er der nok mere her af gammel folkemusik, sang, dans m. v. end mange andre steder i landet.

Elly og Børge Christensen regner nu også med i større grad at skulle tage ud og spille og undervise.

Vi har ofte måttet sige nej til skoler, gymnasier, højskoler og andre institutioner, fordi vi ikke har kunnet overkomme det, siger Børge Christensen, men nu skulle der være mulighed for at gøre det i større omfang.